Husker du at forkæle dig selv og nyde din sommer?

Måske er du på sommerferie endnu, måske arbejder du..? Uanset hvad, håber jeg, at du husker at forkæle dig selv eller at lade dig forkæle og nyde sommeren. Nyde de helt særlige oplevelser vi kan få på denne årstid. Som fx friskpillede rejer og kølig hvidvin på terrassen eller i parken. Følelsen af at blive gennemvarmet og slappe fuldstændig af i solen. Det søde chok, når din krop kaster sig i det kølige vand på stranden, måske en tidlig morgendukkert..? Sommerhygge med familien eller gode venner.

Det er så vigtigt, at vi husker at nyde det liv, vi lever – også selv om der måske indimellem er ting og/eller mennesker, der skygger for glæden og for muligheden for at grine. Når vi stopper op og nyder livet, mærker de glæder der er, bliver vi ofte rolige indeni og får overskud. Det kan virke nærmest selvforstærkende, så livet opleves endnu rigere, oplever jeg.Har du lyst til en oplagt mulighed for at forkæle dig selv? Så kom til yoga og mindfulness i det fri på Fauergaard på Møn på lørdag, den 3. august!
Læs mere eller tilmeld dig her!Kærlige hilsner
Anne