Eksklusivt mindfulness retreat

På mine retreats får du rig mulighed for at fordybe dig og reflektere, du får indgående kendskab til en række effektive teknikker og en så grundig introduktion til meditation, at du vil kunne fortsætte en meditationspraksis på egen hånd efter kurset – hvis du ikke allerede mediterer.

Weekend retreatet foregår på Comwell Borupgaard, hvor vi har optimale rammer for mindfulness, spa, fordybelse, selvindsigt og absolut forkælelse. Læs mere om Borupgaard, spa’en mv. her: http://www.comwellborupgaard.dk/om_hotellet/faciliteter/

Vi arbejder med mindfulness som teknik til at få mere energi, indre ro og en mere effektiv hverdag, og gestaltterapeutiske metoder til at opnå større selvindsigt. Teknikkerne, som vi arbejder med, kan du med fordel arbejde videre med, når du kommer hjem. Sidst men ikke mindst har vi integreret det bedste fra spa’en – blandt andet i en intens saunagus – og restaurantens fantastiske udbud med de øvelser, vi laver, så du også kropsligt og sanseligt får lejlighed til at være fuldt og helt til stede – og mærke effekterne op til flere dage efter retreatet.

Gennem mindfulness kan du træne din bevidsthed, så du bliver mere opmærksom, effektiv og opnår en bedre balance. Du træner din koncentration og din mentale kapacitet, så hverdagens udfordringer synes lettere at håndtere. Hertil oplever mange, at de får mere energi, en bedre søvn og et bedre humør.

Weekend retreatet er for dig, som ønsker at forkæle dig selv, træne dine mentale ressourcer og som vil have inspiration til nye, gode vaner i dit liv.

Pris per person for kursus, ophold i enkeltværelse, saunagus, skræddersyet forplejning (2 x lækker frokost, 3-retters middag ekskl. drikkevarer, fantastisk morgenbuffet samt fri kaffe/te buffet med snacks og skønne juicer) og fri adgang til Aqua spa’en: kr. 3.295,- inkl. moms.

Ovennævnte, blot i dobbeltværelse: kr. 3.095,- per person.

Der er kun 10 eksklusive pladser, så tilmelding sker efter “først til mølle” og er bindende, når du har indbetalt kursusbeløbet.

Indbetal venligst på reg.: 0040 – konto: 0745617980

Tilmeld dig her eller kontakt mig for yderligere information på 2212 5550